ThommysmindeHesteCenter © 2010

 

 

 

• Indslusning »

• Basisområdet »

• Kraftfoderstationen »

• Grovfoderstationerne »

• Vand »

• Hvileområde »

• Ad libitum område »

• Groomingområde »

 

                   Velkommen        Kontakt      Om os      Stald      Fotos      Faciliteter      Priser      Links

 

 

 

Om kraftfoderstationen

 

Kraftfoderstationen i ActiveHorse systemet fodrer hesten i naturlig ædehøjde og sikre at andre heste ikke kan forstyrre den ædende.

 

Hestene opstaldet på ThommysmindeHesteCenter betjenes af én chip- og computerstyret kraftfoderstation, hvor hesten kan spise sine daglige rationer i fred og ro.

Når der er en hest inde i ActiveHorse’s foderautomater lukkes indgangen så højere rangerende heste ikke kan presse sig ind og "stjæle" foder.

Foderet udfodres i små portioner i et ståltrug i gulvhøjde, der er hestens naturlige ædehøjde. Mængden i hver ration, den samlede dagsration og hvor mange portioner dagsrationen deles ud i lægges ind i computeren, så hesten får sin ration fordelt på foderdøgnets 16 timer (der er 8 timers hvile pr døgn).

Kraftfoderstationen på Thommysminde giver mulighed for at vælge mellem to forskellige typer kraftfoder kombineret med fire typer tørt tilskudsfoder og én enkelt flydende.

Via internettet kan hesteejeren få adgang til at følge hestens daglige foderindtag og selv være med til at sammensætte foderplanen i samråd med personalet på ThommysmindeHesteCenter.

Hvordan foregår det
Når hesten går ind i foderautomaten, vil en sensor registrere at den er kommet ind og gummidøren i indgangen lukkes, mens hestens chip aflæses af computeren. Herefter afvejes første portion i truget som svinger ud til hesten. Der gives normalt 3 portioner hver gang hesten er inde.
Automaten er konstrueret, så hesten ikke får belønning for at skubbe til trug eller automat – der kommer ikke mere ned i truget end der er afmålt.
Når hesten er færdig med at spise skal den forlade automaten gennem en énvejslåge. Forlader den ikke automaten efter en individuelt forud fastsat tid vil en uddrivningsprocedure starte, først afgives lyde og reagere hesten ikke, svinger en gummi drivarm frem, som blidt trykker hesten på bagparten. Bliver hesten stadig stående vil drivarmen begynde at vibrere. Når hesten er ude åbnes indgangen igen til en ny hest.

Spiser hesten ikke nok i løbet af dagen, bliver personalet automatisk alarmeret.